Træning
Fitball er styrke- og stabilitetstræning med stor fitnessbold. Vi arbejder med langsomme bevægelser med fokus på balance, stabilitet, styrke, udholdenhed og mobilitet. Hele kroppen bliver nænsomt arbejdet igennem med særlig fokus på kroppens kerne, hvor vi kommer ind og rammer de dybereliggende muskler, der stabiliserer og holder kroppen på plads. Fitball-træning kan stå alene eller bruges som supplement til andre former for træning/idræt. Alle kan deltage.
Dette hold er for tøser i den bedste alder! Her får du trænet hele kroppen igennem både mht. generel styrke men også kondition. Der tages individuelle hensyn, så alle kan deltage.
Som navnet fortæller, koncentreres alle anstrengelser om området mellem bryst og knæ. Dog først en kort opvarmning. Mave, baller og lår er en slags bodytoning uden træning af overkroppen, men med en meget effektiv opstramning af de punkter, som mange kvinder (og mænd) er lidt ømme overfor. Her kræves ingen rutine, selv den grønneste nybegynder kan deltage.
Sjov, effektiv og motiverende holdtræning med fysioterapeut, hvor du får styrketræning, konditionstræning, balancetræning og afspænding.
Kom i topform sammen med din fysioterapeut – i trygge omgivelser, hvor du får råd og vejledning om motion hvér gang du træner. Alsidig træning, der kombinerer sjov holdtræning med dit individuelt tilrettelagte træningsprogram.
På vores pilatesholdet er der fokus på musklerne, der holder legemet i balance og som er nødvendige for at stabilisere kroppen. Øvelserne i programmet omfatter vejrtrækningskontrol, stabilisering af rygsøjlen og generel styrke af hele kroppen.
Øvelserne er er effektive mod smerter i bevægeapparatet, og udvikler din fysiske formåen. Der er ligeledes fokus på afspænding.
Der er en stor del af læring i pilates, hensyntagen til bevægelse med kvalitet over det frie led. Mange øvelser kan også bruges i din dagligdag.
Cirkeltræningen er for dig som ønsker at røre hele kroppen hver gang, uden en masse indstillinger på maskiner, men hellere bruge tiden på effektiv allround træning!
Cirkeltræning er en meget tidseffektiv træningsform, hvor du inden for kort tid opnår effekt på: styrke, kondition, fedtforbrænding og sundhed.
Vi instruerer dig igennem cirkeltræningsprogrammet, så du får en god grundtræning og kommer i form. Du bestemmer selv dit træningsniveau.
Cirkelprogrammet består af x-antal forskellige øvelser i én runde.
Du træner hver øvelse i 30 sekunder, inden du går videre til næste øvelse.
Du kan nå x runder på x minutter.
Stram Op er styrketræning for hele kroppen. Vi arbejder med styrke-, stabilitets- og balanceøvelser, der går i dybden og får både fat i de store muskelgrupper og de små stabiliserende kernemuskler, vi sjældent bruger i hverdagen. I Stram Op arbejder vi med mindre belastning og flere gentagelser i forhold normal styrketræning. Resultatet bliver en slank og strammere krop frem for større muskelmasse. Holdet er perfekt for dig, der gerne vil styrke din krop, gerne vil have et godt supplement til den daglige træning i maskiner. Alle kan deltage.
En time med styrkeøvelser hvor vi arbejder med kondition, balance, mave/ryg, og smidighed. Der bliver strukket godt ud til sidst. Vi arbejder med og uden redskaber. Sved på panden – så husk håndklæde og vand.
Kom med og træn som en bokser, dog uden direkte kontakt ved slag. Kondi, styrke, og koordination er alle parametre som bliver bragt i spil! Boksetræning for alle! Uanset alder og niveau.
Dette hold er for alle, her får du trænet hele kroppen igennem både mht. generel styrke men også kondition.
Der tages individuelle hensyn, så alle kan deltage.