Vidste du det om din tarm og din sundhed?

Som klinisk diætist har jeg en udpræget interesse for vores fordøjelsessystem, og jeg har i mine vejledninger altid fokus paIS eventuelle ubalancer. Det har jeg fordi jeg er af den overbevisning, at hvis der forefindes en ubalance eller en dysfunktion i fordøjelsessystemet, saIS kan det være vanskeligt at arbejde med kosten som behandlingsmetode. Som diætister arbejder vi med kosten og dens næringsstoffer som behandling for at opnaIS bedring af nogle symptomer eller som middel til at naIS et bestemt maISl, hvad enten det er vægttab eller en sportspræstation. Men hvis vi ikke kan optage næringsstofferne pga. en dysfunktion i eksempelvis mave-tarmsystemet, saIS kan det blive vanskeligt at naIS maISlet med kosten som middel.

Med den rigtige kostsammensætning kan du behandle en eventuel ubalance i dit fordøjelsessystem, optimere optagelsen af næringsstoffer og bruge kosten som brændstof.

Om fordøjelsessystemet og forbindelsen til immunforsvaret og hjernen

Lad os starte med at besøge vores fordøjelsessystem…

Ca. 80% af vores immunforsvar sidder i tarmen, som ogsaIS kaldes vores hjerne nr. 2. Der findes nemlig ca. 100 millioner neuroner i vores tarm , det er flere end der findes i vores rygmarv!
Vores hjerne og mave-tarmsystem er forbundet via vagusnerven, som løber fra hjernen og ned til maven. Den samme nerve forbinder hjernen med lunger, hjerte, milt, lever og nyrer.
NaISr vi spiser et maISltid sender tarmen signal til hjernen om, at den skal øge blodforsyningen til maven. Dette pga. det kræver et kæmpe arbejde at fordøje alle fødepartiklerne og fordele næringsstofferneærundt med blodet. Hjerne og tarm arbejder altsaIS tæt sammen og paISvirker hinanden gensidigt via udveksling af informationer. Tænk selv paIS hvordan en irritation i din mave-tarm kan have en udpræget effekt paIS din mentale tilstand og omvendt. Vi bliver nervøse eller begejstrede og mærker det straks som en knugen eller ‘sommerfugle’ i maven. Faktisk produceres 95% af kroppens serotonin i tarmcellerne. Serotonin er et hormon, som regulerer dit humør, depression og aggression, og i tarmen gør det tarmbevægelserne meget lettere.

Man har fundet ud af, at der hos mennesker med irritabel tarm kan være en ubalance i forbindelsen mellem hjerne og tarm, og at disse mennesker lider mere af depression og angst end gennemsnittet. Dette kan skyldes at informationsvejen (altsaIS den ovenfor omtalte vagusnerve) ikke fungerer optimalt og er særligt belastet. Husk paIS de ca. 100 mio. neuroner vi har i tarmen!
Ubalancen kan som sagt være opstaISet i forbindelse med en irritabel tarm, men hvad definerer en irritabel tarm? Det kan eksempelvis være langvarige smaISbetændelser, en daISrlig tarmflora (jeg kommer mere ind paIS dette længere nede i artiklen) eller en fødevareallergi/sensitivitet. I saISdan et tilfælde fungerer vores immunforsvar i tarmen og kommunikationsvejen til hjernen muligvis ikke optimalt.

Omvendt kan en stresstilstand i hjernen medføre mindre blodforsyning til tarmen, da stress kræver mere energi for hjernen, og derfor maIS tarmen spare paIS sin energi. En mindre blodgennemstrømning i tarmen betyder et mindre energiforbrug under fordøjelsesprocessen, dvs. en lavere produktion afæmavesyre, hormoner og de fordøjelsessafter som nedbryder vores mad, saIS vi kan optage næringsstofferne ud i blodbanen. Det betyder ogsaIS en længere passagetid for maden, grundet mindre bevægelse i tarmen, dvs. risiko for forstoppelse eller træg mave.

Der kan derfor i saISdan et tilfælde være en risiko for, at vi ikke fordøjer maden tilstrækkeligt og optager de næringsstoffer vi skal. En utilstrækkelig fordøjelse af maden samt passage af disse ufordøjede fødepartikler, kan paIS sigt føre til en kronisk irritation i vores tarm. Det kan ogsaIS foraISrsage symptomer andre steder i kroppen i form af inflammation, fx led- eller muskelsmerter, hovedpine, træthed, kløe, udslæt. Denne tilstand beskrives ogsaIS som Leaky Gut Syndrom.

Leaky Gut Syndrom beskriver en tilstand, hvor det beskyttende lag i tarmvæggen , som har til opgave kun at lade særlige partikler passere fra tarmindholdet og ud i blodet , er blevet beskadiget. Det medfører at større ufordøjede fødepartikler kan passere ud i blodet. Dette kan immunforsvaret reagere paIS ved at skabe en inflammation omkring selve tarmvæggen, dvs. nede i tarmen, men det kan ogsaIS skabe et inflammatorisk respons i resten af kroppen, idet de større partikler føres rundt med blodet i kroppen.

En ubalance eller kronisk irritation i tarmen kan medføre at bakteriefloraen ændres. Men hvad gør det, at bakteriefloraen ændres?

Jeg nævnte tidligere at ca. 80% af vores immunforsvar findes i vores tarm, men hvad betyder det og hvad bestaISr dette immunforsvar egentlig af?

Om immunforsvaret og bakterier

En stor del af vores immunforsvar findes altsaIS i tarmen, og som beskrevet ovenfor har vi et beskyttende lag i tarmvæggen, som skal forsvare os mod fremmede og evt. skadelige stoffer. Dette kan være skadelige stoffer som vi f.eks. indtager via kosten, medicin, indaISnder fra luften eller ved rygning, og denne barriere i tarmen skal beskytte os, saIS stofferne ikke trænger ud i blodbanen og gør skade i kroppen. En del af vores immunforsvar bestaISr af bakterier, fordøjelsesenzymer og forskellige immunceller, som alle arbejder sammen for at skabe et optimalt forsvar.

Probiotika er de gode fyre, dvs. de bakterier, som yder en gavnlig effekt i vores tarm. I vores tarmflora findes ca. 100 billioner bakterier (floraen vejer op mod 2 kg), som bestaISr af mere end 1000 forskellige arter. Bakterierne har forskellig levetid og egenskaber. Bakterierne er smaIS producenter, idet de under fordøjelsesprocessen producerer syrer (f.eks. mælkesyre), gasser, fedt og vitaminer.
I vores tyktarm producerer bakterierne B-vitaminer og K-vitamin.

Bakterierne udgør som nævnt ogsaIS en slags værn mod uvelkomne fremmede, hvor de forsøger at skabe det optimale miljø og holde vækst af skadelige (patogene) bakterier og svamp nede. Bakterierne i tarmen kommunikerer med de øvrige immunceller i kroppen og signalerer til dem, hvordan de skal agere over for de forskellige stoffer, som passerer ud i blodbanen, f.eks. en patogen bakterie fra madforgiftning eller en virus. Herefter afgør resten af immunforsvaret saIS om der skal svares igen med et inflammatorisk respons.

Inflammation er kroppens maISde at forsøge at hele os paIS igen. Vi kender det fra en forstuvet ankel, som hæver op og bliver varm og rød, eller under en influenza hvor vi faISr feber og snotten staISr ud af os. Det er altsaIS et helt normalt og naturligt respons, medmindre det udvikler sig til en kronisk inflammation.
Størstedelen af bakterierne findes i tyktarmen, og efter endt levetid udskilles de med afføringen.

Hvordan opstaISr bakterierne?

I det øjeblik vi er ude af vores moders livmoder, udsættes vi for bakterier. Vi møder en massiv bakterieflora paIS vej ud af vor moders skede, altsaIS under fødslen, og dem svøbes vi ind i paIS huden og i alle huller (næsebor, mund, kønsorganerne). Den lille nyfødte faISr ogsaIS bakterier fra moderens berøring, altsaIS fra hendes hud og ligesaIS fra lægernes berøring.

Nu har vi saIS faISet tilført de første grundlæggende bakteriestammer, og derfra vil disse saIS yngle videre og øges i antal. Det sker bl.a. under amningen, hvor vi gennem modermælken faISr tilført nogle rigtig gavnlige tarmbakterier, nemlig bifidobakterierne. Vi vil ogsaIS indsamle bakterier , gode som daISrlige – ved helt almindelig færden rundt omkring i hjemmet, ved berøring med mennesker eller kæledyr.
Vi faISr ogsaIS tilført antistoffer fra modermælken samt andre vigtige næringsstoffer, som tilsammen styrker vores immunforsvar.

Det tager ca. 3 aISr at udvikle vores lille hær af bakterier, saIS i denne alder har vi færdigudviklet vores tarmflora og dermed vores immunforsvar.

Børn som fødes ved kejsersnit udsættes ikke for de bakterier, som findes i moderens skede. Derfor ser man ofte ved kejsersnit, at moderen tilskyndes at paISføre den nyfødte saft/bakterier fra sin skede umiddelbart efter fødslen.

Alligevel faISr den nyfødte ikke den samme stærke hær af bakterier paIS denne vis som ved naturlig fødsel, saIS den nybagte mor vil højst sandsynligt blive anbefalet at give sit barn et tilskud af mælkesyrebakterier efter ca. 14 dage. Dette for at mindske risiko for udvikling af mave- tarmproblemer, astma eller allergi hos den lille nyfødte.

Hos børn født ved kejsersnit kan det tage op til flere aISr, før de færdigudvikler deres tarmflora og først omkring 7-aISrs alderen ligner deres tarmflora den hos børn født paIS naturlig vis.

Sammenhængen mellem bakteriefloraen og sundhed

En sund og balanceret tarmflora, dvs. hvor der er overvækst af de gavnlige bakterier (probiotika) i forhold til de patogene bakterier, er altafgørende for et stærkt immunforsvar.

En svag tarmflora hvor der er overvækst af patogene bakterier og svamp (og dermed et daISrligere immunforsvar), kan medføre at giftstoffer og større partikler ikke længere bekæmpes af de gode bakterier og saISledes kan trænge fra tarmen ud i blodbanen og ophobes i kroppen.

Det er altsaIS ikke kun i selve tarmen, at der kan opstaIS sygdom eller betændelse, som f.eks. ved irritabel tarm eller inflammatorisk tarmsygdom som Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. En ubalance i vores tarmbakterier kan give anledning til forskellige symptomer og inflammation i kroppen, og der forskes nu i højere grad i vores bakterieflora og sammenhængen med udvikling af overvægt og sygdomme.

Man har nemlig fundet en sammenhæng mellem sammensætningen af bakterierne i vores tarm og udvikling af overvægt.

Hos overvægtige mennesker og mus er der blevet paISvist en ændret sammensætning af tarmbakterierne end hos slanke mennesker og mus. Dette er blevet bekræftet ved en saISkaldt afføringstransplantation, hvor bakteriefri mus efterfølgende udviklede insulinresistens og overvægt.4

Sammensætningen af vores tarmbakterier har ogsaIS betydning for vores appetitregulering og mæthedsfølelse.

Noget af den nyeste forskning tyder paIS, at et overtal af to specifikke bakteriestammer (Prevotella copri og Bacteroides vulgatus) er direkte forbundet med udvikling af insulinresistens og forhøjet blodsukker. Insulinresistens er en risikofaktor i forhold til udvikling af type 2-diabetes og hjerte- karsygdomme.5

Ved at ændre paIS tarmfloraens sammensætning af bakterier kan det derved tænkes, at det er muligt at forebygge overvægt og øge insulinfølsomheden.

Man har ogsaIS paISvist en direkte sammenhæng mellem en specifik bakterie (Prevotella copri) og inflammation. NaISr denne bakterie findes i for store mængder ses udvikling af inflammatoriske tilstande saISsom gigt.6

Meget tyder altsaIS paIS, at vores bakterier i tarmen har stor betydning for vores sundhed. Det er rigtig gode nyheder, for det betyder ogsaIS at du selv kan paISvirke din sundhed direkte gennem din kost. Du kan nemlig med den rette kost paISvirke sammensætningen af bakterierne i din tarm og nære de gode bakterier. Ligesom du med forkert og daISrlig kost kan risikere at nære de daISrlige bakterier. Der findes specifikke fødevarer, som indeholder de gode bakterier (probiotika). Der findes ogsaIS fødevarer, som fungerer som en præbiotika og nærer vores tarmbakterier, saIS disse udvikler probiotika.

Der findes ikke eI?n rigtig kost for alle, det er meget individuelt hvilken kost som kan afhjælpe eller lindre dine gener og øge din sundhed i tarmen.

Gennem en personlig vejledning hos en diætist kan du faIS afdækket hvilke føde- og drikkevarer, som irriterer netop dit fordøjelsessystem og faIS hjælp til at sammensætte en diæt som er rigtig for dig.

Referencer:

  1. Scleroseforeningen (2014): Har tarmbakterier betydning for sclerose? https://scleroseforeningen.dk/nyhed/har-tarmbakterier-betydning-sclerose
  2. Dr. Axe (2015): 4 Steps to Heal Leaky Gut and Autoimmune Disease. https://draxe.com/4-steps-to- heal-leaky-gut-and-autoimmune-disease/
  3. Magasinet Sundhed (2016): Bakterier du bør elske. http://www.magasinet- sundhed.dk/sundhed/artikler/bakterier-du-boer-elske/
  4. Hersoug, L.G., Møller, P. & Loft, S. (2015): Gut microbiota-derived lipopolysaccharide uptake and trafficking to adipose tissue: implications for inflammation and obesity (Review), Obesity Reviews, 2016; 17 (4): 297-387.
  5. Pedersen, H. K. et al. (2016): Human gut microbes impact host serum metabolome and insulin sensitivity, Nature, 2016; 535: 376-381.
  6. Politiken (2016): Grøn kost ændrer dine tarmbakterier paIS 48 timer. http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE3296529/groen-kost-aendrer-dine- tarmbakterier-paa-48-timer/