Som klinisk diætist har jeg en udpræget interesse for vores fordøjelsessystem, og jeg har i mine vejledninger altid fokus på eventuelle ubalancer. Det har jeg fordi jeg er af den overbevisning, at hvis der forefindes en ubalance eller en dysfunktion i fordøjelsessystemet, så kan det være vanskeligt at arbejde med kosten som behandlingsmetode. Som diætister arbejder vi med kosten og dens næringsstoffer som behandling for at opnå bedring af nogle symptomer eller som middel til at nå et bestemt mål, hvad enten det er vægttab eller en sportspræstation. Men hvis vi ikke kan optage næringsstofferne pga. en dysfunktion i eksempelvis mave-tarmsystemet, så kan det blive vanskeligt at nå målet med kosten som middel.
Med den rigtige kostsammensætning kan du behandle en eventuel ubalance i dit fordøjelsessystem, optimere optagelsen af næringsstoffer og bruge kosten som brændstof.
Om fordøjelsessystemet og forbindelsen til immunforsvaret og hjernen
Lad os starte med at besøge vores fordøjelsessystem…
Ca. 80% af vores immunforsvar sidder i tarmen, som også kaldes vores hjerne nr. 2. Der findes nemlig ca. 100 millioner neuroner i vores tarm , det er flere end der findes i vores rygmarv!
Vores hjerne og mave-tarmsystem er forbundet via vagusnerven, som løber fra hjernen og ned til maven. Den samme nerve forbinder hjernen med lunger, hjerte, milt, lever og nyrer.
Når vi spiser et målltid sender tarmen signal til hjernen om, at den skal øge blodforsyningen til maven. Dette pga. det kræver et kæmpe arbejde at fordøje alle fødepartiklerne og fordele næringsstofferne rundt med blodet. Hjerne og tarm arbejder altså tæt sammen og påvirker hinanden gensidigt via udveksling af informationer. Tænk selv på hvordan en irritation i din mave-tarm kan have en udpræget effekt på din mentale tilstand og omvendt. Vi bliver nervøse eller begejstrede og mærker det straks som en knugen eller ‘sommerfugle’ i maven. Faktisk produceres 95% af kroppens serotonin i tarmcellerne. Serotonin er et hormon, som regulerer dit humør, depression og aggression, og i tarmen gør det tarmbevægelserne meget lettere.
Man har fundet ud af, at der hos mennesker med irritabel tarm kan være en ubalance i forbindelsen mellem hjerne og tarm, og at disse mennesker lider mere af depression og angst end gennemsnittet. Dette kan skyldes at informationsvejen (altså den ovenfor omtalte vagusnerve) ikke fungerer optimalt og er særligt belastet. Husk på de ca. 100 mio. neuroner vi har i tarmen!
Ubalancen kan som sagt være opstået i forbindelse med en irritabel tarm, men hvad definerer en irritabel tarm? Det kan eksempelvis være langvarige småbetændelser, en dårlig tarmflora (jeg kommer mere ind på dette længere nede i artiklen) eller en fødevareallergi/sensitivitet. I sådan et tilfælde fungerer vores immunforsvar i tarmen og kommunikationsvejen til hjernen muligvis ikke optimalt.
Omvendt kan en stresstilstand i hjernen medføre mindre blodforsyning til tarmen, da stress kræver mere energi for hjernen, og derfor må tarmen spare på sin energi. En mindre blodgennemstrømning i tarmen betyder et mindre energiforbrug under fordøjelsesprocessen, dvs. en lavere produktion af mavesyre, hormoner og de fordøjelsessafter som nedbryder vores mad, så vi kan optage næringsstofferne ud i blodbanen. Det betyder også en længere passagetid for maden, grundet mindre bevægelse i tarmen, dvs. risiko for forstoppelse eller træg mave.
Der kan derfor i sådan et tilfælde være en risiko for, at vi ikke fordøjer maden tilstrækkeligt og optager de næringsstoffer vi skal. En utilstrækkelig fordøjelse af maden samt passage af disse ufordøjede fødepartikler, kan på sigt føre til en kronisk irritation i vores tarm. Det kan også forårsage symptomer andre steder i kroppen i form af inflammation, fx led- eller muskelsmerter, hovedpine, træthed, kløe, udslæt. Denne tilstand beskrives også som Leaky Gut Syndrom.
Leaky Gut Syndrom beskriver en tilstand, hvor det beskyttende lag i tarmvæggen , som har til opgave kun at lade særlige partikler passere fra tarmindholdet og ud i blodet , er blevet beskadiget. Det medfører at større ufordøjede fødepartikler kan passere ud i blodet. Dette kan immunforsvaret reagere paIS ved at skabe en inflammation omkring selve tarmvæggen, dvs. nede i tarmen, men det kan ogsaIS skabe et inflammatorisk respons i resten af kroppen, idet de større partikler føres rundt med blodet i kroppen.
En ubalance eller kronisk irritation i tarmen kan medføre at bakteriefloraen ændres. Men hvad gør det, at bakteriefloraen ændres?
Jeg nævnte tidligere at ca. 80% af vores immunforsvar findes i vores tarm, men hvad betyder det og hvad består dette immunforsvar egentlig af?
Om immunforsvaret og bakterier
En stor del af vores immunforsvar findes altså i tarmen, og som beskrevet ovenfor har vi et beskyttende lag i tarmvæggen, som skal forsvare os mod fremmede og evt. skadelige stoffer. Dette kan være skadelige stoffer som vi f.eks. indtager via kosten, medicin, indånder fra luften eller ved rygning, og denne barriere i tarmen skal beskytte os, så stofferne ikke trænger ud i blodbanen og gør skade i kroppen. En del af vores immunforsvar består af bakterier, fordøjelsesenzymer og forskellige immunceller, som alle arbejder sammen for at skabe et optimalt forsvar.
Probiotika er de gode fyre, dvs. de bakterier, som yder en gavnlig effekt i vores tarm. I vores tarmflora findes ca. 100 billioner bakterier (floraen vejer op mod 2 kg), som består af mere end 1000 forskellige arter. Bakterierne har forskellig levetid og egenskaber. Bakterierne er små producenter, idet de under fordøjelsesprocessen producerer syrer (f.eks. mælkesyre), gasser, fedt og vitaminer.
I vores tyktarm producerer bakterierne B-vitaminer og K-vitamin.
Bakterierne udgør som nævnt også en slags værn mod uvelkomne fremmede, hvor de forsøger at skabe det optimale miljø og holde vækst af skadelige (patogene) bakterier og svamp nede. Bakterierne i tarmen kommunikerer med de øvrige immunceller i kroppen og signalerer til dem, hvordan de skal agere over for de forskellige stoffer, som passerer ud i blodbanen, f.eks. en patogen bakterie fra madforgiftning eller en virus. Herefter afgør resten af immunforsvaret så om der skal svares igen med et inflammatorisk respons.
Inflammation er kroppens måde at forsøge at hele os på igen. Vi kender det fra en forstuvet ankel, som hæver op og bliver varm og rød, eller under en influenza hvor vi får feber og snotten står ud af os. Det er altså et helt normalt og naturligt respons, medmindre det udvikler sig til en kronisk inflammation.
Størstedelen af bakterierne findes i tyktarmen, og efter endt levetid udskilles de med afføringen.
Hvordan opstår bakterierne?
I det øjeblik vi er ude af vores moders livmoder, udsættes vi for bakterier. Vi møder en massiv bakterieflora på vej ud af vor moders skede, altså under fødslen, og dem svøbes vi ind i på huden og i alle huller (næsebor, mund, kønsorganerne). Den lille nyfødte får også bakterier fra moderens berøring, altså fra hendes hud og ligeså fra lægernes berøring.
Nu har vi så fået tilført de første grundlæggende bakteriestammer, og derfra vil disse så yngle videre og øges i antal. Det sker bl.a. under amningen, hvor vi gennem modermælken får tilført nogle rigtig gavnlige tarmbakterier, nemlig bifidobakterierne. Vi vil også indsamle bakterier , gode som dårlige – ved helt almindelig færden rundt omkring i hjemmet, ved berøring med mennesker eller kæledyr.
Vi får også tilført antistoffer fra modermælken samt andre vigtige næringsstoffer, som tilsammen styrker vores immunforsvar.
Det tager ca. 3 aå at udvikle vores lille hær af bakterier, så i denne alder har vi færdigudviklet vores tarmflora og dermed vores immunforsvar.
Børn som fødes ved kejsersnit udsættes ikke for de bakterier, som findes i moderens skede. Derfor ser man ofte ved kejsersnit, at moderen tilskyndes at påføre den nyfødte saft/bakterier fra sin skede umiddelbart efter fødslen.
Alligevel får den nyfødte ikke den samme stærke hær af bakterier på denne vis som ved naturlig fødsel, så den nybagte mor vil højst sandsynligt blive anbefalet at give sit barn et tilskud af mælkesyrebakterier efter ca. 14 dage. Dette for at mindske risiko for udvikling af mave- tarmproblemer, astma eller allergi hos den lille nyfødte.
Hos børn født ved kejsersnit kan det tage op til flere år, før de færdigudvikler deres tarmflora og først omkring 7-års alderen ligner deres tarmflora den hos børn født på naturlig vis.
Sammenhængen mellem bakteriefloraen og sundhed
En sund og balanceret tarmflora, dvs. hvor der er overvækst af de gavnlige bakterier (probiotika) i forhold til de patogene bakterier, er altafgørende for et stærkt immunforsvar.
En svag tarmflora hvor der er overvækst af patogene bakterier og svamp (og dermed et dårligere immunforsvar), kan medføre at giftstoffer og større partikler ikke længere bekæmpes af de gode bakterier og således kan trænge fra tarmen ud i blodbanen og ophobes i kroppen.
Det er altså ikke kun i selve tarmen, at der kan opstå sygdom eller betændelse, som f.eks. ved irritabel tarm eller inflammatorisk tarmsygdom som Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. En ubalance i vores tarmbakterier kan give anledning til forskellige symptomer og inflammation i kroppen, og der forskes nu i højere grad i vores bakterieflora og sammenhængen med udvikling af overvægt og sygdomme.
Man har nemlig fundet en sammenhæng mellem sammensætningen af bakterierne i vores tarm og udvikling af overvægt.
Hos overvægtige mennesker og mus er der blevet påvist en ændret sammensætning af tarmbakterierne end hos slanke mennesker og mus. Dette er blevet bekræftet ved en såkaldt afføringstransplantation, hvor bakteriefri mus efterfølgende udviklede insulinresistens og overvægt.4
Sammensætningen af vores tarmbakterier har også betydning for vores appetitregulering og mæthedsfølelse.
Noget af den nyeste forskning tyder på, at et overtal af to specifikke bakteriestammer (Prevotella copri og Bacteroides vulgatus) er direkte forbundet med udvikling af insulinresistens og forhøjet blodsukker. Insulinresistens er en risikofaktor i forhold til udvikling af type 2-diabetes og hjerte- karsygdomme.5
Ved at ændre på tarmfloraens sammensætning af bakterier kan det derved tænkes, at det er muligt at forebygge overvægt og øge insulinfølsomheden.
Man har også påvist en direkte sammenhæng mellem en specifik bakterie (Prevotella copri) og inflammation. NaISr denne bakterie findes i for store mængder ses udvikling af inflammatoriske tilstande såsom gigt.6
Meget tyder altså på, at vores bakterier i tarmen har stor betydning for vores sundhed. Det er rigtig gode nyheder, for det betyder også at du selv kan påvirke din sundhed direkte gennem din kost. Du kan nemlig med den rette kost påvirke sammensætningen af bakterierne i din tarm og nære de gode bakterier. Ligesom du med forkert og dårlig kost kan risikere at nære de dårlige bakterier. Der findes specifikke fødevarer, som indeholder de gode bakterier (probiotika). Der findes også fødevarer, som fungerer som en præbiotika og nærer vores tarmbakterier, så disse udvikler probiotika.
Der findes ikke en rigtig kost for alle, det er meget individuelt hvilken kost som kan afhjælpe eller lindre dine gener og øge din sundhed i tarmen.
Gennem en personlig vejledning hos en diætist kan du får afdækket hvilke føde- og drikkevarer, som irriterer netop dit fordøjelsessystem og få hjælp til at sammensætte en diæt som er rigtig for dig.
Referencer:
- Scleroseforeningen (2014): Har tarmbakterier betydning for sclerose? https://scleroseforeningen.dk/nyhed/har-tarmbakterier-betydning-sclerose
- Dr. Axe (2015): 4 Steps to Heal Leaky Gut and Autoimmune Disease. https://draxe.com/4-steps-to- heal-leaky-gut-and-autoimmune-disease/
- Magasinet Sundhed (2016): Bakterier du bør elske. http://www.magasinet- sundhed.dk/sundhed/artikler/bakterier-du-boer-elske/
- Hersoug, L.G., Møller, P. & Loft, S. (2015): Gut microbiota-derived lipopolysaccharide uptake and trafficking to adipose tissue: implications for inflammation and obesity (Review), Obesity Reviews, 2016; 17 (4): 297-387.
- Pedersen, H. K. et al. (2016): Human gut microbes impact host serum metabolome and insulin sensitivity, Nature, 2016; 535: 376-381.
- Politiken (2016): Grøn kost ændrer dine tarmbakterier paIS 48 timer. http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE3296529/groen-kost-aendrer-dine- tarmbakterier-paa-48-timer/