BEHANDLINGSFORMER

Åben nedenstående rubrikker, for at læse mere om den ønskede behandlingsform.

Akut Førstegangskonsultation – uden lægehenvisning

Vi tilstræber, at give akutte patienter den første tid inden for 24 timer. Første gang vi ser dig, vil der blive spurgt grundigt ind til sygehistorie. Derefter vil der blive undersøgt og behandlet i forhold til relevante problematikker og symptomer, som eksempelvis ledfrigørring, tværmassage, udspænding, ergonomisk vejledning og øvelser til brug på arbejdspladsen og hjemme. Ved brug af denne ydelse kræves ikke henvisning fra egen læge, men det er muligt at få tilskud fra Danmark.

Førstegangskonsultation – med lægehenvisning

Fysioterapeutisk konsultation bestående af grundig optagelse af sygehistorie, undersøgelse og behandling i forhold til relevante problematikker og symptomer, som eksempelvis ledfrigørring, tværmassage, udspænding, ergonomisk vejledning og øvelser til brug på arbejdspladsen og hjemme.

Normalbehandling – med eller uden lægehenvisning

Behandling i forhold til relevante problematikker og symptomer, som eksempelvis ledfrigørring, tværmassage, udspænding, målrettet træning mod tilbagevenden til idræt, arbejde, dagligdags aktiviteter og lignende.

Kostvejledning – uden lægehenvisning

Vores kostvejleder hedder Camilla Fenst.

Camilla er uddannet klinisk diætist og tilbyder kostvejledning inden for følgende områder:

  • Vægttab
  • Mave-tarm gener
  • Sportsernæring
  • Forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk
  • Diabetes
  • PCOS
  • Eller til dig som ønsker at fokusere på en sund livsstil og på at vedligeholde vægten

Om Camilla Fenst

Camilla har flere års erfaring med kostvejledning og tilbyder en personlig og individuel vejledning. Hun tager udgangspunkt i mennesket, som sidder foran hende og laver al den nødvendige research før hun udarbejder en personlig kostplan. Camilla får folk til at føle sig trygge i hendes selskab og hun er god til at forklare kompliceret stof i et let forståeligt sprog.

Camillas arbejde bærer præg af hendes nysgerrighed og passion for kost og sundhed, hendes arbejde er også hendes hobby, og hun er altid på udkig efter nye tendenser inden for kost og sundhed. Dette betyder at du i Camilla får en diætist, som garanterer en høj faglighed, og som er opdateret på den nyeste viden.

Et kostvejledningsforløb med Camilla vil altid tage udgangspunkt i dine ønsker og behov, da det skal kunne fungere i en hektisk hverdag. Derfor tilstræber Camilla at skabe en både praktisk og personlig tilgang, hvor du vil modtage helt konkrete løsningsforslag.

 

Sådan ser et kostvejledningsforløb ud

I den indledende samtale af 60-75 minutters varighed gennemgår vi dine personlige mål og ønsker.

Herefter bliver du vejet og får bla. målt fedtprocent og muskelmasse.

Vi vil sammen gennemgå dine nuværende kostvaner og jeg kommer med helt konkrete løsningsforslag på hvordan du kan optimere dine måltider. Alt sammen under hensyntagen til evt. rejser, fødselsdage, en travl arbejdsdag mm.

Inden for et par dage vil du modtage en personlig kostplan.

Til den opfølgende samtale (efter ca. 2 uger) af ca. 20 minutters varighed vil vi gøre status på hvordan det går med dig, og du vil igen blive vejet og målt for at se om du har skabt resultater.

Chockbølge – med eller uden lægehenvisning

Chokbølgebehandling er meget effektivt. I behandlingen benyttes et apparat, som udsender en serie af høj energiske chokbølger, som anvendes og tilpasses på området, der skal behandles. En chokbølge er en rent mekanisk bølge, og ikke en elektrisk behandlingsform.

Behandlingen fører til en betændelseslignende reaktion i vævet, som behandles. Kroppen
reagerer ved at øge blodcirkulationen og stofskiftet i området, noget som stimulerer og
accelererer kroppens egne reparationsprocesser. Chokbølgerne nedbryder det skadede
væv, som erstattes af nyt friskt væv.

Chokbølgebehandling er i mange tilfælde den bedste behandling af tennisalbue/golfalbue/musearm, hælspore/plantarfasciit, betændelsestilstande i skulder, springer- og løberknæ og achillesenebetændelse

Ultralyd – uden lægehenvisning

Behandling med ultralyd er effektiv ved led, muskel og arvævskader. Behandlingen fremskyder opheling i et skadesforløb som f.eks. ved betændelsestilstande, fibersprængninger eller andre former for anstrengte muskler.

Ultralyd har god effekt på fibersprængninger, slimsæk betændelse, forkalkning i sener,  og overbelastede muskler

Ultralydsbehandling fungerer ved, at lydbølger sendes ind til muskler, sener, ledbånd og knogler. Lydbølgerne sætter vævet i svingninger og øger temperaturen, også i de områder der ligger så dybt, at almindelig varmebehandling ikke kan nå ind. Ultralydsbehandling er ufarligt og beskadiger ikke vævet.

Laser – med eller uden lægehenvisning

Laserbehandling accelererer den naturlige helingsproces og reducerer smerten ved vævs- og knogleskader. Behandlingsformen bruges til at reducere skadesperioden og effektivt smertedæmpe skaden.

Med laserbehandling overføres energien fra laserlyset til kroppens celler, hvor det kan benyttes som brændstof. Laserlyset trænger med sine helt specielle egenskaber og sin energi dybt ind i vævet, ind til den enkelte celle, hvor energien absorberes og dermed overføres.

Cellen får derved energi til at udføre alle de opgaver, som den i forvejen er programmeret til, heriblandt kroppens naturlige helingsproces.

El-terapi – med eller uden lægehenvisning

Ved Transkutan elektrisk nervestimulation er formålet med behandlingen er en lavintensitet stimulering af nervesystemet for at opnå en smertedæmpning.

Ved funktionel elektrisk stimulation er formålet med behandling er at stimulere til aktiv muskeloptræning hos patienter som ikke selv er i stand til at producere en muskelkontraktion. Man ønsker på sigt at kunne stimulere til funktionel bevægelse.

Hjemmebehandling – med eller uden lægehenvisning

Hvis du af helbredsmæssige årsager er forhindret i at komme til behandling eller genoptræning på klinikken, så tilbyder vi at udføre behandlingen i dit eget hjem. Vi har et erfarne fysioterapeuter, der kører ud til private hjem og plejeinstitutioner. Vores erfaring er, at der kan være store fordele og tryghed i at få hjemmebehandling og genoptræning i de næromgivelser man fungere i til dagligt.

For at kunne få hjemmebehandling, skal du henvises til det fra din egen læge.

Massage – uden lægehenvisning

Vores massør kan med sine hænder og undersøgelsestekniker lokalisere og behandle lidelser i vævet. Resultatet er, at et behandlet område hurtigere kommer tilbage til sin optimale tilstand. Vores massør har en anatomisk viden, og ved at omsætte denne viden til behandling, viser massagen sin styrke. Den kan hjælpe mod lidelser i bevægeapparatet og symptomer herfra. Massagen er dybdegående på de enkelte muskler, deres udspring og tilhæftninger og virker smertelindrende på overbelastede muskler. Massagen bygger på erfaringer, der har rødder langt tilbage i historien. Kombinerede med den nyeste viden betyder det, at massagen i dag har stor betydning for vores fysiske og psykiske velvære samt vores præstationsevne.

Den kan anvendes på stive og spændte muskler f.eks. efter sport og motion, ensformigt eller stillesiddende arbejde. Massagen har også en positiv effekt umiddelbart før man udfører en større fysisk præstation, idet massagen afspænder musklerne.

Akupunktur – med eller uden lægehenvisning

IMS akupunktur:
IMS står for Intra Muskulær Stimulering, og er primært beregnet til kroniske smertelidelser der beror på en dysfunktion af det perifere nervesystem.
Der anvendes lange nåle, for at kunne stimulere i selve muskulaturen.
Denne type akupunktur er udviklet i den Vestlige Verden, og den er videnskabelig velfunderet og baserer sig på kroppens anatomi, fysiologi og neurologi samt moderne smerteforståelse. Den har ikke har kinesiske eller alternative hypoteser som grundlag for forståelsen af kroppens funktioner.

Traditionel akupunktur:
Der anvendes tynde nåle, som stikkes ind i hud og muskler, for at stimulerer nervesystemet. Denne stimulering medfører smertelindring, øget blødgennemstrømning og afspænding af musklerne. Under behandlingen, som ikke bør gøre ondt, kan du eksempelvis mærke en ”varme”, ”prikken” eller en let ”sovende” fornemmelse som stråler ud fra de steder, hvor nålene sidder. Normalt indsættes 4-8 nåle i området relateret til symptomerne. Nålene sidder i op til ca. 20 minutter.

Supersole – uden lægehenvisning

Uhensigtsmæssig eller forkert belastning af dine fødder kan være årsag til mange problemer og skader.

Ikke kun smerter i fødder, underben og knæ, men i nogle tilfælde også hofte- og lændesmerter, kan skyldes uhensigtsmæssig funktion, stilling eller belastning af foden. Dette kan afhjælpes ved Supersole-konceptet. Forskning og erfaring har vist, at mange af disse skader kan behandles med øvelser kombineret med indlægssåler.

Opfølgende træningsterapi - med lægehenvisning

Ved opfølgende træningsterapi forstås, at patienten efter instruktion fra en fysioterapeut gennemfører et individuelt træningsprogram på egen hånd på klinikken i åbningstiden, hvor der er andre fysioterapeuter til stede på klinikken, men ikke nødvendigvis i træningssalen. Det er fysioterapeutens ansvar at tilrettelægge træningen, progrediere træningsprogrammet samt sørge for, at træningen foregår under tilstrækkelig supervision.

Opfølgende træningsterapi kan anvendes af patienter med både 51-henvisning og 62-henvisning, hvis det vurderes fagligt forsvarligt.

Der skal være en opfølgende aftale passende langt fremme i kalenderen i form af en normalbehandling eller holdtræning, hvor der følges op på selvtræningen, inden denne evt. genoptages.

Knæhold: Low load og High load

Knæhold Low load:

Hver mandag kl. 16-17.

Til dig der for nyligt har gennemgået en knæoperation, oplever diffuse knæsmerter uden en specifik diagnose eller som gerne vil bygge et godt fundament op for fremtidig træning, såsom løb. Lavt niveau med fokus på stabilitet, balance og kontrol af dine knæ og hofter. Dette opnås ved at fokusere på specifikke knæ øvelser, samt corestabiliserende og -styrkende øvelser.

Knæhold High load:

Hver Torsdag kl. 17-18.

Til dig der er længere end den specifikke genoptræning, og har behov for styrke, stabilitet og kondition. Det kan f.eks. være i forbindelse med at returnere til sport, eller pga. at du skal på din første skitur efter dine knæ gener. Niveauet er højere end på low load, og du skal forvente at blive udfordret i alle muskelgrupper.

Ryghold

Ryghold:

Hver Tirsdag kl. 16-17.

Til dig med nyopståede og kroniske ryg gener, som gerne vil opbygge styrke og stabilitet af mave/ryg regionen. Der tages højde for alle niveauer, når vi arbejder med at aktivere og styrke de dybe stabiliserende transversale mavemuskler. Det kræves at man kan komme ned og op fra gulvet ved egen hjælp.

Nakkehold - med lægehenvisning

Nakkeholdet er rettet mod personer, som gentagende gange har episoder med hovedpine, spændinger, hold i nakken samt personer, der døjer med slidgigt, diskus prolaps eller vedvarende gener efter piskesmæld.

Holdet anbefales desuden som forebyggelse for et eventuelt tilbagefald af tidligere skade.

Formålet med træningen er at genskabe det mest hensigtsmæssige bevægelsesmønster i nakken samt funktionen, så smerterne nedsættes, muskelfunktionen og stabiliteten i nakken øges, og muskulaturen er mest muligt afspændt.

På holdet trænes:

– muskler i nakke-skulderåg og øvre ryg med fokus på styrke og stabilitet

– bevægelighed i nakken

– holdning og kropsbevidsthed

– afspændingsøvelser

– evt. diagnoserelaterede øvelser

Øvelserne udføres med egen kropsvægt, vægte, elastikker og bolde.

De tilpasses individuelt, hvor der tages højde for den enkeltes diagnose, problematik, niveau og behov.

Holdet varetages af fysioterapeut Katrine Lundgren Jørgensen og foregår mandage 17.00-18.00.

Junior træning – tilbage til sport - med og uden lægehenvisning

Junior træning – tilbage til sport
Har du døjet med en akut skade eller har du haft en overbelastningsskade, så prøv superviseret træning for juniorer, der dyrker idræt.
Træningen er en sammensætning af styrkeøvelser, koordination og konditionstræning. Træningen har til formål at forbedre muskelstyrke, kondition, balance og hurtighed via funktionelle øvelser tilpasset barnekroppens niveau og motoriske kontrol.
Der vil være fokus på sportsspecifikke øvelser, hvor man individuelt kan forbedre sine færdigheder inden for sin sportsgren. Der vil blive lagt stor vægt på, at træningen er sjov og inspirerende, og at man ligeledes lærer at modtage information samt forbedrer sin koncentrations- og indlæringsevne.

Underviser: Rikke Meisner

Pilates for rygsøjlen - med og uden lægehenvisning

Pilates for rygsøjlen

Pilates for rygsøjlen henvender sig til alle uanset alder eller udgangspunkt, som vil forbedre styrke og stabiliteten af ryg, mave og bækken.

Træningen er også velegnet til gentagne og/eller kroniske ryg- og nakkesmerter.

Pilates er et effektiv træningssystem som gennem rolige og kontrollerede bevægelser med fokus på åndedrættet styrker og strækker alle muskler i kroppen og giver en stærk og stabil kropsstamme.

Målet med træningen:

  • få en mere stabil kropsstamme
  • færre problemer med holdningen
  • mere flydende og yndefulde bevægelser
  • forbedret kropsbevidsthed
  • færre muskelspændinger

De væsentligste principper i Pilates er flydende bevægelser, centrering, åndedræt, kontrol, præcision og koncentration.

Kort om historien bag Pilates

Pilates blev udviklet af Joseph Hubertus Pilates gennem sit arbejde med at genoptræne tilskadekomne engelske soldater efter 1. verdenskrig.

Han har siden videreudviklet træningspricippet i USA ved bl.a. at træne professionelle balletdansere, hvorefter det har spredt sig til resten af verden.

Underviser: Fysioterapeut Ida Buntzen

GLA:D – med lægehenvisning

Nyt GLA:D koncept på klinikken for dig med let eller udtalt slidgigt i hofte eller knæ.
Nu kan vi med store glæde præsentere Vores fysioterapeuter Sissel og Rune, som har taget GLA:D uddannelsen, og fremover står for GLA:D konceptet på klinikken.

Hvorfor GLA:D:
Træning er den behandling, som har den bedste effekt for de fleste mennesker med let til stort besvær pga. artrose. Træning har vist sig at mindske smerter og at lette aktiviteter i hverdagen hos personer med artrose. En fysisk aktiv livsstil har desuden mange positive sideeffekter, såsom stærkere hjerte og bedre kondition.
GLA:D bygger på den bedst tilgængelige viden og er baseret på et svensk projekt, der igennem de sidste 12 år har tilbudt træning og undervisning, og derved nedsat antallet af nye knæ og hofteoperationer (knæ/hofte alloplastik) med 75 %. GLA:D består af uddannelse og træning til alle, der har ondt i knæ og hofte uanset smerte og funktionsniveau. Der indgår et standardiseret spørgeskema, tests og der er tilknyttet en database, der giver mulighed for at følge patienter med hofte- og knæartrose og derved kunne evaluere effekten.

GLA:D forløbet hos FysioDanmark Gildhøj Fysioterapi består af:
• Individuel sessioner
• Holdtræning
• 2x aften undervisning om Artrose/slidgigt
De individuelle session består af undersøgelse, test, programlægning og opfølgning.

Praktiske informationer:
– Hvis du får en henvisning fra din læge, kan du modtage tilskud fra sygesikringen.
– Du kommer til at træne på det samme hold med de samme deltagere hver gang.
– Efter endt forløb har du mulighed for at deltage på et udvidet hold på klinikken, for at fortsætte din træning.
– Der er omklædningsfaciliteter på klinikken, hvor du har mulighed for at klæde om og opbevare private ejendele.
– Husk at have indendørssko med, samt tøj du kan bevæge dig i, gerne shorts eller tætsiddende bukser.

Baby stimmulering og massage – med og uden lægehenvisning

Baby stimulering og massage

Som noget nyt tilbyder FysioDanmark Gildhøj Fysioterapi baby stimulering og massage.

Holdet er til dem, som har behov for ideer til sensorisk og motorisk stimulering af deres barn. Men holdet er også til dem, som blot ønsker en hyggelig undervisningstime med sang, leg, massage og samvær med deres barn.

Undervisningen er for børn i alderen fra ca. 3 mdr. til 12 mdr. Et kriterie før opstart er, at barnet skal kunne holde hovedet selv. Undervisningen foregår på små hold, hvor forældrene er aktive sammen med deres barn, og hvor fysioterapeuten giver idéer til håndtering og stimulering af barnet gennem leg, sang og bevægelse.

Ved at træne og stimulere øger barnet sin bevægeglæde, kropslige erfaring og samtidig bliver forældrene mere opmærksomme på barnets udvikling.

Undervisningen foregår på klinikken i Brøndby, og tiderne kan ses på hjemmesiden www.gild-fys.dk under holdoversigt.

 

Undervisningen består af:

  • Stimulering og træning af børn med normal udvikling i deres forskellige udviklingszoner.
  • Forskellige lege og sanglege som styrker barnets sansemotorik, og som nemt kan gøres i hjemmet for at fremme barnets udvikling
  • Stimulering af balancesansen/vestibulærsans: stimuleres ved at bevæge i det vandrette, lodrette og skrå plan, hvilket vil sige at der vugges, snurres og gynges
  • Stimulering af muskel-ledsansen/kinesthesissans: stimuleres ved at bruge musklerne og bevæge kroppen. Så her tumles, balanceres og leges
  • Stimulering af følesansen/ taktiksans: stimuleres ved berøringen, så vi kilder, tumler og nusser

Til slut afrundes timen med babymassage. Her lærer man at massere sit barn. Dette giver ikke kun en god relation mellem forældre og barn. Det skaber også en bedre kropsfornemmelse og udløser en masse endorfiner, som beroliger og giver en følelse af glæde.

Brysthold – med og uden lægehenvisning

Brysthold

Brystholdet er målrettet til dig, der har været igennem en brystkræftoperation og evt. strålebehandling. Holdet består af max 6 deltagere.

Hvert år rammes 4.897 danske kvinder af brystkræft. Når man opereres for brystkræft påvirkes kar, muskler, bindevæv, hinder og nerver. Det gælder uanset, om det er en brystbevarende operation eller hele brystet fjernes. Fire ud af fem får gener eller senfølger. Senfølgerne optræder oftest som smerter, stramt af væv, (især i brystregionen, men oftest også i bl.a. nakke, skulder og ryg), nedsat bevægelighed samt nedsat muskelstyrke i nakke- og skulderområdet. Mange oplever også, at nakke, skulder og arm føles tunge og hurtigt udmattes og nogle får lymfødem (hævelse i fx armen pga. væskeophobning).

Formålet med brystholdet er derfor at forebygge og behandle ovenstående problemer. Der lægges vægt på at:

– øge bevægeligheden omkring arvæv og skulderbælte

– øge muskelstyrken i skulder, nakke og ryg

– skabe balance i kroppen

– forbedre kropsholdningen

– vejlede i selvbehandling af arvæv/stråleskadet væv ud fra Kirsten Tørsleffs principper

Før du starter på holdet, skal du til en individuel konsultation, hvor du bliver undersøgt og testet. Ud fra undersøgelsesfund og dine behov sammensætter vi sammen det helt rigtige øvelsesprogram til dig.

Holdtræningen finder sted XX og varetages af fysioterapeut og lymfødemterapeut Katrine Lundgren Jørgensen, der har kurser og erfaring inden for genoptræning efter en brystkræftoperation.

Tilmelding kan ske direkte på klinikken, via mail [email protected] eller tlf.: 43 43 73 00

Der er mulighed for løbende optagelse på holdet med og uden henvisning.

Førfødselstræning – med og uden lægehenvisning

Gravid træning
Din krop går meget igennem under en graviditet, specielt din ryg, mave og bækkenbund kommer på hårdt arbejde, når der skal slæbes rundt på ekstra vægt i maven.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide kvinder dyrker mindst 30 minutters motion om dagen, også selvom de ikke dyrkede motion, inden de blev gravide.

Vi tilbyder træning for gravide med graviditetsrelaterede problematikker eller gravide, som blot ønsker at træne vejledt af en fysioterapeut. Træningen er tilrettelagt, så der tages hensyn til de særlige behov, som gravide og nybagte mødre har.

Træningen indeholder:
-Stabilitetstræning af core, ryg, nakke og skulder
-Konditionstræning
-Styrketræning for mave, ryg, arme, baller og lår
-Specifik bækkenbundstræning
-Vejrtrækningsøvelser
-Udspændingsøvelser
-Afspændingsøvelser

Hvorfor træne når man er gravid, og hvad gør træningen?:
-Øger dit fysiske og psykiske velvære
-Nedsætter ryg og bækkensmerter
-Nedsætter risiko for overvægt
-Nedsætter kramper og ødemer
-Forbedring af konditionen
-Øger chance for en fødsel uden komplikationer
-Forebygger for tidlig fødsel, svangerskabsforgiftning og graviditetssukkersyge

Træningen varer 55 min. Der kan ca. være 8 på et hold.

Efterfødselstræning – med og uden lægehenvisning

Efterfødselstræning

I løbet af graviditeten sker der mange forandringer med din krop, og derfor er det vigtigt, at kroppen efter en fødsel bliver styrket igen. Vi tilbyder derfor holdtræning, som skånsomt og effektivt får dig tilbage i form. Øvelserne er tilrettelagt, så du får styrket hele kroppen, men der er især lagt fokus på bækkenbunden samt mave og ryg.

Babyer er selvfølgelig velkomne på holdet, og vi inddrager dem i nogle af øvelserne, men det primære fokus er på mor.
For at kroppen kan nå at restituere efter fødslen, er der tidligst opstart af træning ca. 8 uger efter fødsel, eller når egen læge har godkendt opstart af træning.

Træningen indeholder:
-Specifik bækkenbundstræning
-Øvelser som inddrager baby
-Stabilitetstræning af core, ryg, nakke og skulder
-Styrketræning for mave, ryg, arme, baller og lår
-Konditionstræning
-Vejrtrækningsøvelser
-Udspændingsøvelser
-Afspændingsøvelser

Hvorfor træne efter fødslen, og hvad gør træningen?:
-Øger dit fysiske og psykiske velvære
-Nedsætter ryg og bækkensmerter
-Øger styrke så du kan tumle med dit barn
-Forbedrer holdning og kropsbevidsthed
-Giver det gode sexliv tilbage
-Fjerner de overflødige kilo
-Forbedrer konditionen

Træningen varer 55 min. Der kan ca. være 8 på et hold.
Hvis I er en mødregruppe, kan I ringe for at oprette et lukket hold i det tidsrum, som passer bedst.